Samsoe.dk Indsend høringssvar Printvenlig side Sitemap Søg

 

Baggrund
Redegørelse
Bestemmelser og kort
Øvrige bilag
84 - Samsø Biogas
Om biogasanlægget Om lokalplanen Lokalplanens formål Eksisterende forhold Lokalplanområdets afgrænsning
 

Om lokalplanen


Hvad er en lokalplan?

En lokalplan er en detaljerede fysisk plan, samt detaljerede bestemmelser, som fastlægger et områdes anvendelse, bebyggelsens omfang og placering, veje, stier, friarealer mv. inden for lokalplanens område.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen fastsætter forskellige bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere af området. Det drejer sig hovedsageligt om regulering af den fremtidige arealanvendelse og regulering af den fremtidige bebyggelse på de enkelte ejendomme på de enkelte ejendomme. Dette vil sige, om der må bygges boliger, erhverv, offentlige institutioner, hvor der må bygges, hvordan bebyggelsen skal se ud, eller om der eventuelt slet ikke må bygges

En lokalplan indeholder bestemmelser om vej-, sti- og parkeringsforhold og eventuelt forudsætninger for at tage ny bebyggelse i brug. Det kan eksempelvis dreje sig om udført kloakering, tilslutning til fællesanlæg eller etablering af fælles opholds – og parkeringsarealer.

Eksisterende lovlig anvendelse

Tilvejebringelse af en lokalplan medfører ikke forbud mod forsættelse af eksisterende lovlig anvendelse af den ejendom. Men hvis en ejer, lejer eller bruger af en ejendom ønsker at ændre de eksisterende forhold må dette ikke ske i strid mod lokalplan.

En lokalplan er således ikke en handlingsplan, der medfører handlepligt for grundejere. Af samme grund kan man ikke se af planen, hvornår en given foranstaltning gennemføres.

Lokalplanpligt

Kommunalbestyrelsen har pligt til at udarbejde en lokalplan inden et større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning sættes i gang. Hensigten med denne pligt er at sikre større sammenhæng og offentlighedens kendskab til den kommunale planlægning.

Forholdet til anden planlægning

En lokalplan må ikke være i strid med kommune -og anden overordnede planlægning. Hvis en lokalplanlægning ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen kræver lokalplanens vedtagelse en ændring af kommuneplanen. Dette kan ske ved at udarbejde et tillæg til kommuneplanen.

Kommuneplantillæg er også omfattet af en lovbestemt procedure.

Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og i planloven.

Dispensation

En lokalplan i landzonen kan kun ændres ved at der udarbejdes en ny lokalplan. Man har dog mulighed for at søge dispensation fra lokalplanens bestemmelser. En dispensation forudsætter, at der er tale om en mindre væsentlig lempelse af lokalplanens bestemmelser, og at det ansøgte ikke strider mod hovedprincipperne i planen.

Borgernes deltagelse

Gennemførelsen af en lokalplanprocedure er en del af den demokratiske proces, der sikrer kommunens borgere mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag. Kommunalbestyrelsen offentliggøre et forslag til lokalplan, inden planen kan vedtages endeligt.

Således skal lokalplansforslaget annonceres og fremlægges i mindst 4 uger. Evt. bemærkninger skal indgå i kommunalbestyrelsen videre overvejelser, men det er alene kommunalbestyrelsen der afgør, om og hvornår lokalplanen kan vedtages endeligt.

Plansystem DK

Når kommunen har vedtaget en lokalplan, bliver den indberettet på PlansystemDK. PlansystemDK er et digitalt system og register, der dels indeholder oplysninger om gældende planer, der er tilvejebragt efter reglerne i planloven, dels stiller planerne til rådighed på internettet.

Lokalplanens opbygning

En lokalplan består af to hoveddele en redegørelse og lokalplanbestemmelser. Disse hoveddele understøttes af kortbilag og evt. andre relevante bilag, der præciserer lokalplanens bestemmelser, og findes bagerst i lokalplanen.

Redegørelsen indeholder en kort beskrivelse af lokalplanens hovedindhold, en beskrivelse af lokalplanens forhold til anden planlægning og en redegørelse for lokalplanens midlertidige retsvirkninger (lokalplansforslaget).

Lokalplanens bestemmelser gør rede for, hvad der er bindende for de ejendomme, planen gælder for. Det gælder eksempelvis lokalplanens formål, lokalplans område, hvad ejendommen må anvendes til, bebyggelsesregulerende bestemmelser osv.

Lovgrundlag

Proceduren for at vedtage en lokalplan fremgår af lov om planlægning (lovbekendtgørelsen nr. 1529 af 23. november 2015).

Planlovens § 18

Når der er foretaget offentlig bekendtskab af en lokalplan efter § 30, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre dispensation meddeles efter reglerne i §§ 19 og 40.

Praktiske oplysninger ...

Forslag til lokalplan nr. 84 er fremlagt till offentlig høring i perioden fra mandag den 4. september 2017 til mandag den 30. oktober 2017. Forslaget kan også ses på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk.

Ved spørgsmål til lokalplanen kontakt da teknisk afdeling på tlf. 87 92 23 70 eller på mail: kommune@samsoe.dk.


Samsø Kommune Søtofte 10, 8305 Tranebjerg Tlf. 8792 2200 kommune@samsoe.dk Om hjemmesiden